Spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus)
Typiske skader
- Tager fisk i garn og ruser og ødelægger redskaberne.
- Presser fiskebestande i vandløb.
Hvornår kan der reguleres?
| Situation | Periode | Kræver tilladelse | Bestemmelse |
|---|---|---|---|
| Spættet sæl ved faststående, fungerende fiskeredskaber og havbrug | 1. august – 30. april | Ja | § 25, stk. 1 |
| Spættet sæl i vandløb og i fredningsbælter for vandrefisk | 1. august – 30. april | Ja | § 25, stk. 2 og 3 |
| Gråsæl inden for 100 m fra faststående, fungerende fiskeredskaber og ved havbrug | 1. maj – 30. november | Ja | § 26, stk. 1 |
| Gråsæl i vandløb | 1. maj – 30. november | Ja | § 26, stk. 2 |
Tilladelse ved fiskeredskaber gives til de berørte fiskere og havbrug. I vandløb kan den også gives til fiskeriforeninger.
Prøv først
Faststående fiskeredskaber regnes som en særlig situation, hvor den lokale vildtkonsulent rådgiver om, hvad der skal være prøvet.
Sådan løser vi opgaven
Regulering af sæl sker med riffel og aftales i hvert tilfælde med den fisker eller forening, der har tilladelsen.
Sådan søger du
Hvor reguleringen kræver tilladelse, er det ejeren eller brugeren af ejendommen, der søger. Læs om ansøgning, fuldmagt og indberetning under Sådan foregår det. Reglerne står i bekendtgørelsen om vildtskader.


