Vulpes vulpes
Ræven er Danmarks mest udbredte rovdyr og lever både i landskabet og inde i byerne.
Typiske skader
- Tager høns, ænder og andet fjerkræ.
- Tager nyfødte lam og pattegrise på friland.
- Presser jordrugende fugle og markvildt.
Hvornår kan der reguleres?
| Situation | Periode | Kræver tilladelse | Bestemmelse |
|---|---|---|---|
| I forsvarligt indhegnede fjerkræ- og frilandsgriseindhegninger, i bebyggelse og på pelsdyrfarme, også med fælder | 1. juni – 29. februar | Nej | § 5, stk. 1 |
| Indtil 10 m fra indhegning eller bebyggelse, med fælder | 1. juni – 29. februar | Nej | § 5, stk. 2 |
| Indtil 25 m fra indhegning eller bebyggelse, med skydevåben | 1. juni – 29. februar | Nej | § 5, stk. 3 |
| Egne, hvor ræv skader den øvrige fauna | 1. – 29. februar | Nej | § 5, stk. 4 |
| Rævehvalpe uden for graven, hvor ræv skader øvrig fauna | 1. juli – 31. august | Nej | § 5, stk. 6 |
| De samme steder som § 5, stk. 1-3 | 1. marts – 31. maj | Ja | § 27, stk. 2-4 |
| Indhegninger med erhvervsmæssigt fårehold | Læmningsperioden | Ja | § 27, stk. 1 |
På ejendomme med biotopplan gælder særlige regler (§ 5, stk. 5 og 6).
Prøv først
Et forsvarligt hegn, eventuelt med elhegn, samt lys, reflekser eller en radio ved hønsehuset om natten. Fjerkræ, frilandsgrise og læmmende får regnes som særlige situationer, hvor vildtkonsulenten rådgiver.
Sådan løser vi opgaven
Ved hønsegårde og andre indhegninger bruger vi fælder med elektronisk overvågning. I det åbne land regulerer vi med riffel eller haglgevær, typisk fra skydestige. Et forsvarligt hegn om fjerkræet anbefales altid, men hegning er ikke en opgave, vi udfører.
Sådan søger du
Hvor reguleringen kræver tilladelse, er det ejeren eller brugeren af ejendommen, der søger. Læs om ansøgning, fuldmagt og indberetning under Sådan foregår det. Reglerne står i bekendtgørelsen om vildtskader.


