Ræv

Vulpes vulpes

Ræven er Danmarks mest udbredte rovdyr og lever både i landskabet og inde i byerne.

Typiske skader

  • Tager høns, ænder og andet fjerkræ.
  • Tager nyfødte lam og pattegrise på friland.
  • Presser jordrugende fugle og markvildt.

Hvornår kan der reguleres?

SituationPeriodeKræver tilladelseBestemmelse
I forsvarligt indhegnede fjerkræ- og frilandsgriseindhegninger, i bebyggelse og på pelsdyrfarme, også med fælder1. juni – 29. februarNej§ 5, stk. 1
Indtil 10 m fra indhegning eller bebyggelse, med fælder1. juni – 29. februarNej§ 5, stk. 2
Indtil 25 m fra indhegning eller bebyggelse, med skydevåben1. juni – 29. februarNej§ 5, stk. 3
Egne, hvor ræv skader den øvrige fauna1. – 29. februarNej§ 5, stk. 4
Rævehvalpe uden for graven, hvor ræv skader øvrig fauna1. juli – 31. augustNej§ 5, stk. 6
De samme steder som § 5, stk. 1-31. marts – 31. majJa§ 27, stk. 2-4
Indhegninger med erhvervsmæssigt fåreholdLæmningsperiodenJa§ 27, stk. 1

På ejendomme med biotopplan gælder særlige regler (§ 5, stk. 5 og 6).

Prøv først

Et forsvarligt hegn, eventuelt med elhegn, samt lys, reflekser eller en radio ved hønsehuset om natten. Fjerkræ, frilandsgrise og læmmende får regnes som særlige situationer, hvor vildtkonsulenten rådgiver.

Sådan løser vi opgaven

Ved hønsegårde og andre indhegninger bruger vi fælder med elektronisk overvågning. I det åbne land regulerer vi med riffel eller haglgevær, typisk fra skydestige. Et forsvarligt hegn om fjerkræet anbefales altid, men hegning er ikke en opgave, vi udfører.

Sådan søger du

Hvor reguleringen kræver tilladelse, er det ejeren eller brugeren af ejendommen, der søger. Læs om ansøgning, fuldmagt og indberetning under Sådan foregår det. Reglerne står i bekendtgørelsen om vildtskader.